Danmark er et helt igennem fantastisk land med en hel vidunderlig natur. Det vil de færreste danskere nok modargumentere. Og faktisk er der nogle fuldstændig fabelagtige muligheder for at opleve, hvad vores dejlige land har at byde på.

Det eneste du skal bruge er din cykel, et positivt mindset og så ellers et kort over, hvordan den danske Hærvej snor sig gennem landskabet.

“Hærvej”, tænker du måske. Er den ikke beregnet til at gå? Sådan var det før i tiden, men som den cykelglade nation, vi jo nu engang er, så findes der en helt særlig cykelvenlig udgave af hærvejen, som vi vil fortælle lidt mere omkring i denne artikel.

Find hærvejens digitale kort og kom i gang

Hvis du Googler på Hærvejen, så vil du også finde det digitale kort, der er udarbejdet. Her kan du se ruten hele vejen fra Frederikshavn og Hirtshals i Nordjylland ned til grænsen i Sønderjylland. 

Desuden så viser kortet dig, hvilken rute der er tiltænkt cyklister, og hvilken der er tiltænkt de vandrende. Egentlig er det kun nogle få steder, hvor ruterne afviger en smule fra hinanden, ellers følger de sådan overordnet set de samme strækninger.

Det fede ved at planlægge din tur igennem hærvejens officielle digitale kort er bl.a., at du får nogle bud på potentielle dagsetaper. Du kan også se på kortet, hvor der er primitive lejrpladser, kroer, vandrehjem og andre former for overnatningsmuligheder. 

I det hele taget giver kortet dig et rigtig godt indblik i, hvad du kan forvente, når du cykler ud på den danske hærvej.

Et godt træningsalternativ

Hvis du nu egentlig godt kunne tænke dig at komme ud at gå på hærvejen, men du har ikke helt formen til det. Måske nogle drillende knæ, ankler, hofter eller andet, som kan gå hen at blive en fysisk udfordring, så kan motion på cykel altså være et rigtig godt alternativ.

Du kan derfor sagtens bruge nogle gode cykelture som en god træning til vandreturen, inden du for alvor begynder at få nogle gåmæssige kilometer i benene. Og i forhold til naturoplevelsen, så byder de danske cykelruter også på utroligt mange gode oplevelser. Så det er egentlig bare at få lidt luft i dækkene og ellers bare komme afsted.

Forskellen på at gå og cykle hærvejsruten

Selvfølgelig er der utrolig stor forskel på, om du vælger at cykle eller gå på Hærvejen. Når du cykler, kan det være svært at finde den samme mentale ro, som når du går, simpelthen fordi tempoet er højere, og du skal fokusere på at holde balancen.

Til gengæld kan du nå meget længere omkring på cyklen og dermed også tilbagelægge mange flere kilometer om dagen.

Når du har gået i et par dage i træk, så vil du for alvor begynde at mærke den indre ro. Den følelse kan være svær at fremkalde på cyklen, og det er nok en af de helt store forskelle, som du skal tage højde for, når du beslutter dig for, om du vil gå eller cykle på Hærvejen. 

Related Posts